HVEM ER LIVING FLOWERS?




OM OS

Living Flowers er grundlagt af familien Graugaard Overgaard og producerer klimabevidste langtidsholdbare buketter af høj kvalitet. Dermed får du en unik mulighed for at træffe de gode og klimavenlige valg i hverdagen, uden at du skal gå på kompromis med kvalitet, forbrug og æstetik.

Vores buketter er på den måde med til at skabe wow-effekten i dit hjem og indretning, som du ikke har set før.

Du har helt sikkert prøvet at købe en flot buket blomster, som efter et par dage begynder at hænge, og inden længe smider du den i skraldespanden. Hvad du måske ikke ved er, at friske buketter har et overraskende stort CO2-aftryk.

Vi vil være dit foretrukne alternativ til den almindelige, friske blomsterbuket. Buketter fra Living Flowers kan gives som gave til en, du holder af, men også til dig selv, fordi du, i vores øjne, er lige så vigtig at forkæle med hverdagsluksus. Vi giver dig muligheden for at bringe flotte farver og liv ind i dit hjem samt give dig øjeblikket, der varer i minimum 6 måneder. På den måde gør vi op med “køb og smid væk”-kulturen, som den afskårne blomsterindustri bærer præg af.

BLOMSTERENE

Vi er en familiedrevet virksomhed, som under en familierejse i Asien besøgte et af verdens vidundere – Ha Long Bay. På vores kajakture i Ha Long Bay ramte klimaproblematikken os for alvor, da mængden af plast, flamingo og andet affald, som flød rundt midt i et af verdens vidundere, var skræmmende. På disse kajakture, samlede vi affald op, som vi passerede på vores vej.

Denne oplevelse førte til mange snakke med børnene om, hvad vi som familie kunne gøre for naturen. En af de ting, som vi har holdt meget af, er altid at have en frisk buket blomster stående. Som så mange andre fredage blev vejen lagt forbi blomsterhandleren, inden familien var samlet i køkkenet fredag eftermiddag. De ”gamle” blomster blev taget op af vasen og smidt væk for at gøre plads til de nye.

I samme sekund de ramte skraldespanden, sagde børnene;
”skulle vi ikke passe på kloden? Det gør vi da ikke, når vi smider blomster ud efter kun en uge og køber nogle nye!”

Det var startskuddet til Living Flowers.

Vi som familie er ikke blevet fanatikere, men vi vil gøre en forskel. Living Flowers giver os et alternativ til friske blomster, hvor vi reducerer vores CO2-udslip væsenligt, formindsker vores forbrug og undgår miljøskadelige stoffer.